De vigtigste boligtips anno 2022

Af api-user@api.flavo.io - 30 Jun 2022

Sådan skal du indrette din bolig i 2022 – og mange år frem.

I en mere travl hverdag, har vi flyttet os mere væk fra at hjemmet skal have et perfekt udseende, og nu er fokusset mere på ag skabe et hjem som omfavner dig. Det sker ved at opbygge oaser i hjemmet, der både praktisk og funktionelt falder i hak med en travle hverdag.

Der er kommet et hav af boligtrends i 2022, og derfor har vi selvfølgelig hivet fat i de vigtigste, men også dem som har potentiale til at forblive en del af indretningen flere år frem.

Materialer og boligen

Sammenspillet mellem hårde og bløde materialer er en stor ting i 2022. Tæpper på gulvet og lange gardiner i kontrast til rustikke træborde og marmor, som skaber hele dette samspil af de hårde og bløde materialer.

Teddy, keramik og glas vil også trende i boligindretningen. Hvor teddyen vil bløde hjemmet op med flotte møbler og boligtekstiler, og komme til at stå i kontrast til keramik og glas, i form af vaser, lysestager og drikkeglas i smukke og spændende farver.

Der er i høj grad kommet fokus på holdbare materialer og møbler der holder i flere år. Især de ærlige, organiske og slidstærke materialer som træ, stål og læder er der stor fokus på.

Farver til boligen

2022 kommer på mange måder til at stå i naturens tegn, og farverne vil først og fremmest være inspireret af naturens nuancer. Især de nordiske, jordnære og neutrale farver vil være i fokus. Når man kigger på den nyeste trends inden for farver, vil også pasteller indtage en plads i hjemmet. Hertil vil neutrale farver som sort, beige og hvid, være med til at skabe en balance og kontrast i indretningen, da de nedtoner de ”larmende” farver.

Planter i hjemmet

Planter er blevet vigtige i hjemmet, fordi de skaber liv og god atmosfære. Men det er også sjove at indrette med fordi de er skulpturelle og organiske. Især de store træer i hjemmet er populære, om end de er tropiske med blomster eller grønne og friske. Planter i hjemmet kan bruges til at tilføje drama, men også være med til at skabe ro.

Skab din egen personlige løsning

Det er for længe siden stoppet med at være trendy at ligne hinanden og havde den samme lampe, sofa og spisebord. Nu er det vigtige at sætte sit eget personlige præg på tingene. De udvalgte ting må gerne have en betydning eller historie bag sig, som gør det hele mere personligt. Det kunne fx være mormors gamle keramik vase, en kop man selv har malet, puder man har syet af stofrester eller kunst som sætter noget på spil. Det vigtigste er, at det ikke er noget, der bare kan ”kopieres”.