Plakater til badeværelset de sjove og de praktiske
Af Peter - 22 Feb 2024
Plakater til badeværelset er efterhånden blevet en kategori for sig selv, fordi badeværelset er et rum, vi går meget op i. Det er også et rum, vi bruger meget tid på – både ift. indretning og derefter alt det, man nu foretager sig derude. Derfor skal der selvfølgelig også være noget fint og kækt, som er særlig beregnet til væggen i netop dette rum. Toilethumor er en sikker vinder, når det kommer til plakater til badeværelset, men også de mere praktiske af slagsen er populære. Men hvad kan du egentlig få, og hvad passer mon til din stil og temperament?
Praktiske plakater til badeværelset
I mange hjem står vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset eller tæt på i et bryggers. Eller også står der en vasketøjskurv derude, som, især hos børnefamilierne, nærmest altid er fyldt. Men hvordan er det lige med de der vaskeanvisninger? Meget tøj bliver faktisk vasket forkert, hvilket forkorter tøjets levetid, fordi det enten bliver grimt, unødvendig slidt eller krymper. Du kan faktisk også ofte vaske ved lavere temperaturer, end vaskeanvisningerne foreskriver. Og hvad foreskriver de nu lige? Jo, det er her, at de praktiske plakater til badeværelse kommer dig – eller måske manden og husets teenagebørn – til undsætning. For en plakat med vaskeanvisninger er på en gang dekorativ og praktisk anvendelig for hele husstanden. Sådan en viser nemlig de mest almindelige vaskesymboler og beskriver kort, hvad de betyder. På den måde kan du lige konsultere plakaten, inden du smider tøjet i tromlen og starter maskinen.
Hvis du gerne vil have et sæt med plakater til bryggers, kan det sagtens lade sig gøre. Til vaskeguiden hører nemlig også mere humoristiske plakater med eksempelvis vasketøj eller vaskeredskaber. Det kække består i citater, som på den ene eller anden måde fremhæver det trivielle ved den evige vasketøjstjans.
Sjove plakater til badeværelse
Nu hvor vi er begyndt lidt på det der med humor, kan du også vælge toilethumor af den mere subtile slags. Her taler vi om en plakat til badeværelse, der er sat op som en filmplakat – blot med en god gedigen tur på potten som teatralsk centrum. Den er pyntet med fine små femstjernede anmeldelser, der alle sammen afslører, hvad der er ”på plakaten”. Desuden er der masser af små detaljer, som forsyner toiletgæsterne med underholdning, uanset hvor længe besøget varer.
Kunstneriske plakater til dit badeværelse
Hvis du ikke synes, at en tur på toilettet bør være spor morsom, og kender du samtlige vaskeanvisninger udenad, kan du gå en anden vej i din jagt på plakater til badeværelse. Nej, det er selvfølgelig bare for sjov. Men der er findes mange typer vægkunst, der egner sig som badeværelsesplakater. Eksempelvis kan du indrette med en af de mange kunstplakater i afdæmpede farver. Du kan også gå med et citat; et sæt powerwords du kan kigge på hver dag efter morgenbadet. Så kan du gå dagen i møde med god energi og selvtillid. Citater fås i alle mulige udgaver, både i sort hvid og med lidt farve. Du kan også forsøge dig en illustrerede citat plakater til badeværelse, som også er søde og superdekorative.